Kaffebrygning / Kaffens indtog i Danmark

Kaffens indtog i Danmark

I dagens Danmark er det næsten utænkeligt at forestille sig et hjem uden kaffemaskine, en arbejdsplads, uden kaffekopper på alle skriveborde eller et offentligt spisested uden kaffe på menukortet. Kaffe er for mange blevet en del af hverdagen, men den mørke drik har ikke altid været en fast bestanddel af danskernes dagligdag.


Mødet med den mørke drik
Kaffen kom til Danmark i 1660’erne. Danskernes finere fornemmelser for te, øl og vin stod i stærk kontrast til den beske, sorte væske, som ingen med hjertet på rette sted ville hælde i sig. Skepsissen var i Danmark ligeså stor, som den var i resten af Europa, men med anderkendelse fra flere højtstående figurer og finere herrer, vandt kaffen alligevel sin plads på spisebordene i overklassehjem.


Som enhver anden importvare på sin tid, krævede kaffen, at danskerne stak fingrene dybt i lommeuldet og gravede de store mønter frem. Kaffe var en dyr fornøjelse, da den først ramte Danmark samtidigt som det resterende Europa, nemlig omkring 1660’erne. Kaffebønnerne blev importeret fra deres oprindelseskontinent Afrika, men plantager var også skudt op i de arabiske lande, hvor vejret ligeledes tillod succesfuld dyrkning. Bønnernes lange vej og dyre fragtomkostningerne gjorde kaffen til en dyr drik, men den blev alligevel nydt af datidens fruer. Den blå kaffekande, Madam Blå, blev symbolet på 1900-tallets kaffedrikkende kultur.


Da anden verdenskrig kom til Danmark, blev penge såvel som logistik gevaldigt begrænset og det blev derfor nærmest umuligt at opstøve den eftertragtede drik i Danmark. Det var i sig selv nok til at skabe røre, da Danmark allerede i de dage var blandt verdens mest kaffedrikkende nationer. Alternativet til den velkendte kop kaffe blev erstatningskaffe, som oftest blev fremstillet af cikorierod, rug og sukkeroer – Produkter, som danskerne selv kunne sørge for at producere, trods resultatet blev at de fleste danskere fandt fortrøstning i rationskaffen Richs, der blev symbolet på krigstidens kærlighed til kaffe.


Stempelkander og hjemmeristning
Efter krigen kom bedre tider. Danskerne fik flere penge på lommen og flere hjem investerede derfor i kaffemaskiner der for sin tid var ganske avancerede og som tillod danskerne at brygge en god, nem og hurtig kop kaffe i hjemmet – En tendens, der strækker sig til den dag i dag, hvor stempelkander, espressomaskiner og mælkeskummere findes i mange danske hjem og som leder tankerne hen på en kop dyr cafékaffe. Danskerne har en stigende interesse for kaffe af høj kvalitet, der gerne må være ristet i hjemmet og ligeledes brygget på udstyr, der er en konge værdigt. Kaffe er stadigvæk - og måske mere end før - lig med nydelse efter tusindårsskiftet.
I dag er kaffe lig med samvær og ikke mindst hygge – Noget vi danskere værdsætter. Kaffe skaber en bizar samhørighedsfølelse og ”at mødes over en kop kaffe” er blevet et gængs term. Kaffe sætter rammerne for vores sociale liv, både i privaten såvel som på jobbet. Vi er en af de mest kaffeelskende nationer på hele kloden, og vi hælder hver især fire kopper kaffe i os om dagen i gennemsnit.

Kilde: www.kkaffe.dk

 

 _____

Caffe latte (fra italiensk), også kaldet Espresso Latte, er en af de mest populære kaffedrikke på caféer. Det er en variation over espresso, med 1/3 espresso og 2/3 varm mælk (ca. 65 °C).

Caffe latte ligner lidt den franske café au lait, men her bruges kaffe i stedet for espresso.

Caffe latte er fra italiensk hvor ordene caffè og latte betyder henholdsvis kaffe og mælk. Det staves med et væld af variationer.

Source; Wikipedia.com