Kaffe og sundhed

Der er mange myter omkring kaffe og sundhed - og hvis man skal være ærlig så er det jo nok som med mange andre fødevarer og nydelsesmidler - i små mængder er det ikke noget problem - i overdrevne er historien en anden.
Et problem kan være at man kan få forskellige data alt efter hvor man læser - og i hvilken kontekst - så hvad er det rigtige svar på spørgsmålet " er kaffe sundt eller usundt?" - det er svært - men hermed et par bud:

Nervesystemet
Kaffe indeholder koffein, der har en stimulerende effekt på centralnervesystemet (bl.a. kan det øge produktionen af stresshormon). På
den gode side betyder det, at du føler din mere vågen og frisk og får en hurtigere reaktionsevne. For meget kan dog øge dit angst- og
stressniveau. Svedige håndflader, rysten og hjertebanken er tre tegn på, at du er ved at nå din grænse.

Væskebalance
Kaffe er måske ikke så vanddrivende, som man altid har sagt, og så længe du holder dig under to kopper om dagen, skulle det ikke være noget
problem for væskebalancen.

Mave og fordøjelse
Koffein får niveauet af mavesyre til at stige, hvilket kan virke uheldigt på fordøjelsen og give ondt i maven, især hvis du drikker kaffe
på tom maven. Får du for meget koffein, kan det også lede til diarre.

Abstinenser
Drikker du meget kaffe, kan din krop vænne sig til koffeinen. Det kan få den konsekvens, at du skal have større og større doser, før kaffen har
den opkvikkende effekt på dig. Og hvis du holder op med at drikke kaffe kan det bl.a. føre hovedpine, træthed og irritabilitet med sig.

Søvn
Det tager kroppen omkring en time at optage kaffe og først efter 10 timer er 70 procent af koffeinen ude af kroppen. Så er du meget følsom
kan det ligefrem være, at du skal stoppe med at drikke kaffe allerede efter kl. 12 om formiddagen. På den måde minimerer du risikoen for, at
det spolerer din søvn og i sidste ende gør dig træt.

Risikoen for sygdomme
Kaffe menes at have en positiv indflydelse på en række sygdomme og lidelser. Blandt andet type 2-diabetes, hvilket kan hænge sammen med, at
kaffe indeholder magnesium og krom, som hjælper kroppen med bruge hormonet insulin, der kontrollerer blodsukkeret. Derudover mener man
også, at kaffeindtag nedsætterrisikoen for bl.a. Parkinsons, Alzheimers og visse former for kræft.

På negativsiden peger undersøgelser på, at et indtag på over tre kopper om dagen kan øge gravides risiko for abort. Ligesom ufiltreret kaffe
(som f.eks. espresso) er blevet kædet sammen med forhøjet kolesterol.

Hvor meget kaffe kan du så drikke, for at få det bedste ud af det? Det afhænger blandt andet af din vægt og dine gener, men for de fleste er
tre-fem kopper om dagen fint.

Kilder: BT.dk, Livestrong.com, Fda.gov, Prevention.com, webmd.com,
Sundhed.dk, Politiken.dk samt forskningsoverlæge Kjeld Hermansen,
Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Et nyligt studie har konkluderet at kaffe er godt for potensen:

In general we found a reduced likelihood to report ED among men with caffeine intake, especially with 2–3 daily cups of coffee, which is approximately 170–375 mg/day. Interestingly, we found differences in the inverse associations of caffeine intake and caffeinated beverages among overweight/obese, non-diabetic and hypertensive men.